Hvad er ESG – og hvordan kan det bruges smart og strategisk?
ESG står for Environment - Social - Governance (direkte oversat til Miljø, Samfund / Social og Ledelse) og er en ramme der i finanssektoren bruges til at bestemme en virksomheds bæredygtigheds-præstationer ud fra en række nøgletal. Det er dog meget mere end et værktøj for finans-folk, og kan bruges bredt som en forståelsesramme til at arbejde med bæredygtighed i alle sektorer og brancher - også i din.
Hvorfor?
Fordi den giver en rigtig god struktur over de forskellige dele af bæredygtigheds-arbejdet du skal eller er i gang med. Det gør på den måde arbejdet mere overskueligt og nemmere at gå i gang med og tage handling på, og du får struktureret dine indsatser helt fra starten. Dét sparer dig en hovedpine senere hen.
Da hele grundideen bag Koncilium og værktøjerne jeg inviterer dig til at bruge, er at få DIG i gang så hurtigt og nemt som muligt, er ESG på grund af ovenstående den ramme der i Koncilium arbejdes indenfor - og ud fra.
Her i artiklen kommer jeg ind på hvorfor ESG er en rigtig god måde at strukturere din bæredygtighedsindsats på og hvordan de enkelte områder hjælper dig med at skabe overblik.
Kort fortalt er ESG et af de nyeste skud på stammen i en lang række af begreber og koncepter indenfor ansvarlighed i erhvervslivet, hvor grøn omstilling, bæredygtighed og CSR (Corporate Social Responsibility) nok er de mest genkendelige ordlyde på området.
ESG kommer som sagt fra finanssektoren, men er blevet en bredt anvendt forståelsesramme som skaber en meget klar struktur og et godt overblik over de forskellige områder indenfor bæredygtighed i virksomheder og organisationer. Der er klare retningslinjer for hvad der bør fokuseres på i forhold til målrettede og databaserede indsatser (også kaldet Science-Based Targets (SBT)) som sikrer, at det du igangsætter rent faktisk også har en virkning. Og skaber værdi for din virksomhed, dine kunder, miljøet og samfundet.
Miljø - al det med
forbrug, spild, affald og materialer
Miljø er nok det område de fleste forbinder med ordet bæredygtighed (du vil dog snart få øjnene op for, at det er langt mere end det). hvorom alting er, handler miljø generelt set om alt hvad der har med dit forbrug og dine materielle ressourcer at gøre.
Data is king… som nogen siger
Ofte omhandler indsatser her de mere data-tunge områder som CO2-udledning, vandforbrug, materialebrug og -spild, elektricitet, osv. Der ligger derfor også en del benarbejde i at få gravet disse tal frem fra gemmerne, men du har dem garanteret allerede ved hånden (ofte direkte noteret i dine regninger fra forsyningsselskaberne) og du kan på den måde forholdsvist hurtigt få opbygget en historisk graf over dit forbrug. Det er altså på dette område, du skal have lommeregner og den store fakturamappe frem (ja, beklager), og her en del af det data-tunge arbejde kommer til at ligge.
Dét er første skridt på vejen i den rigtige retning for førend du har kendskab til dine aktuelle tal, kan du ikke sætte mål for dine fremtidige.
Miljø er, som du helt sikkert ved, et rigtig vigtigt område at sætte ind på og der kommer konstant flere og flere krav til rapportering om materialebrug og livscyklusanalyser (LCA) – seneste har Bygningsreglementet 2023 sat hårdt ind her for fremtidige byggerier.
I forhold til materialer, kan du for eksempel starte med at se på, hvilke certificeringer dine leverandører har og dermed få en overordnet ide om, hvor du eventuelt skal tag en snak med leverandøren om alternative produkter, og hvor du måske skal lægge flere eller færre ordrer. Miljødelen drejer sig altså også om at se din værdikæde igennem og se på, hvor du kan vælge mere miljøvenlige alternativer med en god LCA og miljøcertificeringer.
Som du måske kan fornemme, giver det altså rigtig god mening at forholde sig til disse ting, da kravene øges og fordi kundernes efterspørgsel øges både blandt privatkunderne og de større erhvervskunder som i 2024 skal rapportere om disse ting. Det vil sige, at vil du fastholde eller lande større erhvervskunder i fremtiden, så skal også du efterleve visse krav og standarder – og 2024 er altså ikke særligt langt væk.
Hvis du allerede nu taber pusten en smule over emnet, så forstår jeg det godt, men tag det i etaper ét område ad gangen.
Før du ved af det, har du været hele vejen rundt og har et rigtig godt udgangspunkt for at sætte dig nogle miljømæssige mål for fremtiden og for at promovere din virksomhed som ansvarstagende i forhold til disse ting.
Social / Samfund - samfundet og menneskene i og omkring virksomheden
Ofte er den sociale del en smule overset som bæredygtighedsparameter, hvilket skyldes de dramatiske udfordring med klimaet som tager den store miljø-agenda til fortsat nye højder - dog er det en masse værdi at hente her
Den sociale del omhandler al det der har med mennesker og (dit lokal)samfund at gøre og altså alt det ”bløde” omkring virksomheden. Der er mange måder at være inkluderende og omfavnende på - som dybest set er det denne del handler om -, og måske du faktisk allerede har gang i nogle sociale initiativer – pisse fedt, og tillykke med at bidrage til dit lokalsamfund! – og dette måske uden at have tænkt over, hvilke dyberegående positive indvirkninger det har for folk i og omkring virksomhedens virke.
Små aktører kan også gøre en stor forskel - måske den største samlet set…
Din opgave som mindre aktør er ikke at løse verdens store systemiske problemer – det kan du simpelthen ikke -, men vi har desværre også en hel del udfordringer på socialområdet herhjemme som fortjener en særlig (og kærlig) opmærksomhed, og ovenstående eksempel kan måske give grobund for at tænke lidt kreativt i forhold til, hvad man kan gøre for at støtte op om de mest udfordrede grupper i samfundet.
Du kan for eksempel støtte op om oplæring af ufaglærte (altså være inkluderende og upartisk i din ansættelsesproces til stillinger, hvor det giver mening), hjælpe din kommune med at få folk tilbage på arbejdsmarkedet gennem løntilskudsordninger og lignende (flere skatteborgere, mindre ledighed, mere social og kulturel udveksling) , og at sikre høje standarder for sikkerheden og velvære på arbejdspladsen (uddannelse i brug af materiel, godt indeklima, sociale arrangementer (fredags-morgenmad er også en social ting) og tredjeparts-tilsyn).
Mange små virksomheder vælger også at støtte en lokal sportsklub – det giver både reklamespot OG støtter et fællesskab og social robusthed i lokalsamfundet. Foredrag og kurser er også et område der kan sættes ind på. Små kurser kunne for eksempel være ”Hvordan skifter du hjul på din bil?”; ”Hvordan tilskærer og installerer du ny køkkenbordplade?”, ”Hvordan laver du din nye yndlingskaffekop?”, osv. osv.
Det korte af det lange; Den sociale del handler om din virksomheds relationer til dens medarbejdere, samfundet den er placeret i, og til det politiske miljø – altså, din stillingtagen til, hvordan du som økonomisk aktør skaber vækst og værdi lokalt.
“Hvorfor skal jeg sætte ind her?”, spørger du. Og svaret er ganske kort; Fordi det giver din virksomhed et skidegodt ry og viser troværdighed, velvillighed, og ansvarlighed, mens du samtidig tiltrækker nye og dygtige medarbejdere og fremsynede kunder.
Dét kan din bundlinje rigtig godt li’!
Ledelse - værdier,
kontrakter, leverandører
og økonomi
Ledelses-delen er alt der har med den daglige drifts ledelse at gøre. D.v.s. måden, hvorpå du varetager virksomhedens aktiviteter, hvordan og hvem der træffer beslutningerne, og hvem dine leverandører er
Områderne der her berøres, går altså lidt igen fra miljø-delen og social-delen, men hvor de andre to områder fokuserer på “outputs”- altså hvad der kommer ud af at fokusere på det du nu en gang vælger at kaste din energi på – er der her fokus på det bagvedliggende.
Virksomhedens værdisæt viser vejen
Det vil sige, at ledelses-delen kan koges ned til virksomheds etik og værdisæt; hvordan passer du på din virksomhed, dine ansatte og dit lokalsamfund gennem de valg der træffes i forhold til den daglige drift?
Får du straks associationer til støvede filosoffer og mørke auditorier på universitetet, når du hører ordet etik? Bare rolig, det er ikke der vi skal hen. Men denne del er dog den mere reflekterede og dyberegående del, hvor du skal se mere ind i dine værdier og hvordan disse afspejler sig i din virksomhed, dine medarbejdere, og dit valg af leverandører og eventuelle samarbejdspartnere.
Helt konkret kan du se på, hvad der indgår i kontrakterne du har med virksomhedens ansatte, om der er nogle særlige forhold og/eller krav i for hold til dine leverandører – om de eller du stiller særlige klausuler – og om dine samarbejdspartnere har nogle politikker eller standarder som skal sikre en eller anden form for samhørighed blandt medlemmerne/parterne.
Det er også her du kan gå ind en begrundelse for dine årsregnskaber, hvis du vil det. Det er jo alt sammen allerede offentligt tilgængeligt på www.virk.dk, men så længe virksomheden har under 250 medarbejdere eller en omsætning under DKK 89 mio. er den ikke underlagt nogle lovmæssige krav til rapportering om disse ting.
Det kan dog være en fin tilføjelse at inddrage et par ord om de finansielle præstationer for det forgangne år og evt. lave en graf for de seneste par år (hvor langt du nu syntes du vil gå tilbage) og knytte et par ord til de udfordringer og muligheder der har budt sig og haft indflydelse på økonomien. Det kan på den måde bruges som refleksions-øvelse til at se ind i, hvordan maskineriet egentlig kører og om der er noget som skal smøres.
Dette fordi økonomien som oftest hænger sammen med de beslutninger der må tages og prioriteringerne i virksomheden, så at dykke lidt ned i emnet, kan være en booster på troværdigheds- og gennemsigtigheds-skalaen, ligesom det kan være en virkelig god øvelse i forhold til refleksion over, hvor og hvorfor virksomheden er, hvor den er i dag. Og ikke mindst, hvor den skal hen!
Hvis vi skal se mere overordnet på arbejdet med bæredygtigheds-strategilægning og kommunikation bliver det én stor øvelse i at få gjort status og reflekteret over, hvad der er sket, gjort og opnået, og juble over det arbejde fordi din formåen bliver gjort klar.
Og fra dét sted kan du begynde at sætte nye eller mere ambitiøse mål for det kommende eller måske de næste 5 år – hvad end der giver mening for dig og din virksomhed.
Og voila! Du er dermed en af de virksomheder der tager stilling til, taget handling på og sat kursen for et mere bæredygtigheds-orienteret ervhvervsliv. Det kan du altså godt lige åbne en flaske champagne for eller drikke en stor øl over, mens du sammen med dine kollegaer klapper hinanden på skulderen – for det er pisse sejt at lægge eller planlægge at ville lægge energi i det arbejde!
Der er hjælp at hente - her og andre steder
Jeg vil hverken lyve eller bare forsøge at bilde dig ind, at det ikke kræver energi at gå i gang med de her ting. Det tager tid og ikke mindst vilje, men der ér altså værktøjer og masser af hjælp at hente rundtomkring både blandt brancheorganisationerne, erhvervshusene i kommunerne og på nettet.
Jeg er blot én af dem der har stillet mig til rådighed i processen og jeg vil meget meget gerne lære dig, hvordan du kommer derud af på en nem og overskuelig måde med skabelonerne og værktøjerne jeg har udviklet for netop det sammen.